Yageo, en af verdens førende virksomheder for elektroniske komponenter, har afgivet tilbud om opkøb af Telemecanique Sensors, der er en del af Schneider Electric.
– For Telemecanique Sensors i Norden er det en særdeles god nyhed. I regi af Schneider Electric har vi virkelig udviklet os positivt i Danmark og Norden, og nu får vi tilført endnu flere ressourcer og specialistkompetencer. Det sker samtidig med, at vi fortsætter med at bruge vores velkendte navn, og vi bevarer de kvaliteter og værdier, kunderne kender os så godt for, siger Christian Balle, Cluster Leader, Nordics & Baltic, Telemecanique Sensors.
Telemecanique Sensors har over 90 års erfaring og er kendt for at levere højkvalitets sensorløsninger til et væld af brancher.
Telemecanique Sensors styrker nu tilstedeværelsen i Norden ved at etablere et nyt lokalt kundecenter, der sikrer effektiv service fra lokale eksperter inden for sensorteknologi. Samtidig medfører opkøbet en optimering og forenkling af forsyningskæderne, og det vil resultere i mere effektive processer og hurtigere leverancer.
Virksomhedens produkter vil fortsat være tilgængelige gennem de nuværende kanaler.


