Harwin fortæller, at firmaets Kona high-power konnektorserie nu er tilgængelig med backshells. Disse er fremstillet ved brug af en aluminium 6061 legering i aerospace-kvalitet og forhindrer, at uønsket EMI stråler ud fra konnektor-/kabelsamlingen og videre ind i det omgivende system.
Harwin’s 8.5mm-pitch Kona konnektorer er kompakte og strømlinede, men de er alligevel i stand til at overføre høje strømme (op til 60A per kontakt) og kan leveres i versioner med henholdsvis 2, 3 og 4 kontakter.
De højpålidelige konnektorer blev introduceret i slutningen af 2020, og de har siden fundet bred anvendelse i missionskritiske applikationer – herunder New Space systemer, elektriske køretøjer (EV’er), ubemandede luftfartøjer (UAV’er) og robotter.
Den todelte konstruktion af Kona backshell gør det let for ingeniører at opgradere deres eksisterende kabel-assemblies med 360˚ EMC-afskærmning. Denne egenskab er specielt fordelagtig, hvis et EMI-problem opstår sent i udviklingsprocessen, eller når udstyr, der allerede er installeret i marken, skal ’retrofittes’, og der i den forbindelse afsløres nye EMI-problemer, som skal håndteres. Der er også board- og panelmonterings optioner tilgængelige, så der kan tilbydes en komplet afskærmning.
Kona backshells er baseret på en robust konstruktion, der sikrer høj langtidspålidelighed i forbindelse med brug i hårde anvendelsesmiljøer. Installationen kræver ikke specielle værktøjer, hvilket gør assembly-processen hurtig og let.
Yderligere trækaflastning på det braided kabel hjælper med at eliminere risikoen for beskadigelse af den samlede enhed, når den er installeret og i drift. De benyttede backshells er også forniklede, så de er ekstra beskyttede mod korrosion og oxidation i anvendelsesmiljøet.


