Pickering Electronics lancerer et nyt højvolt single-in-line reed-relæ til temperaturer op til 125°C. Det nye Series 104HT relæ indgår I en familie af miniature højvoltrelæer I SIL-kapslinger med en 6,35mm (0.25in) pitch og med evnen til at modstå overslagsspændinger op til 4kV.

Høje temperaturer påvirker i høj grad ydelsen af reed-relæer, og de fleste komponenter har en øvre grænse ved 85°C. Ved at designe Series 104HT med øget magnetisk drev og med specielle potting-materialer kan man opretholde isolationsmodstanden, og Pickering kan nu tilbyde relæer til øgede temperaturer op til 150ºC.
Pickering Serie 104 reed-relæerne har skærmning i mu-metal, som effektivt imødegår al magnetisk interferens. Som en yderligere option er elektrostatisk skærmning også en mulighed. De alsidige relæer kommer i flere konfigurationer, inklusive 1 Form A, 2 Form A og 1 Form B, ligesom spolerne kan leveres til 5V, 12V eller 24V med valgfri intern diodebeskyttelse.
Der er typer af dry-switches at vælge imellem til brydespændinger på 1,5kV, 2kV, 3kV eller 4kVDC. Ved behov for højere brydespændinger er 3kV- og 4kV-typerne designet med en øget afstand mellem switch- og spole-pins for at tolerere den højere spænding. Ved behov for endnu højere spændinger leverer Pickering flere optioner eller fuldt kundespecifikke designs til helt unikke krav. Kviksølv-switchene kan også leveres til applikationer, der kræver fuldt prelfri drift. De kan nominelt bryde 1.500VDC og switche 500VDC ved op til 50W.
Serie 104 egner til formål, hvor man behøver pålidelige højvoltrelæer, der tåler meget høje omgivelsestemperaturer. Serien er oplagt til mange applikationer som mixed-signal komponenttest, high-end kabeltestere, medicoelektronik, elkøretøjer, solcellepaneler og højvoltinstrumentering.
Pickering Electronics UK
http://www.pickeringrelay.com

