
I mange år har Fibernet A/S repræsenteret Reichle & De-Massaris fiberløsninger på det danske marked, et samarbejde der succesfuldt er vokset år efter år. Som en positiv konsekvens heraf har Reichle & De-Massari udnævnt Fibernet A/S til eneforhandler af alle deres it-infrastruktur løsninger.
Schweiziske Reichle & De-Massari er ledende producent og leverandør af komplette kabelløsninger til kommunikationsnetværk til kontorbygninger, private hjem, netværksoperatører og industrien. Kobber og fiberoptiske systemer sikrer leveringen af lyd, data og billedtransmission verden rundt.
Reichle & De-Massaris regionschef Göran Petrè glæder sig over udviklingen i samarbejdet:
– Fibernets løsningsorienterede tilgang har jeg set i spil i mange danske projekter og hos mange danske kunder. Deres evne til at lytte, rådgive og ikke mindst tænke i innovative løsninger er i mange tilfælde med til at sikre kunders investeringer i mange år frem. Det kan kun blive en succes, når markedet i Danmark får adgang til alle vores produkter igennem Fibernet A/S, siger han.
Fibernet A/S udstiller på stand C-3933 sammen med Wexøe gruppen på årets El og Teknik messe i Odense, i dagene 10-12 maj.

