
Danfoss Drives lancerer VLT Midi Drive FC 280 – efterfølgeren til den populære VLT 2800-frekvensomformer. Danfoss VLT Midi Drive FC 280 er den ideelle frekvensomformer til præcis og effektiv motorstyring inden for blandt andet føde- og drikkevareindustrien. Med en bred vifte af funktioner, specielt designet til at gøre installation, brug og vedligeholdelse af frekvensomformeren så omkostningseffektiv som muligt, er der mange værdifulde besparelser i vente for Danfoss Drives kunder.
VLT Midi Drive FC 280 fås i fem kapslingsstørrelser i effektområde 0,37 kW til 22 kW og giver let og hurtig installation og opsætning, plads- og omkostningsbesparelser samt fleksibilitet.
Det rette mix af funktioner sikrer, at drevet passer til mange forskellige opgaver, uanset om det er transportanlæg, blandere, emballagesystemer, pumper, ventilatorer eller kompressorer.
VLT Midi Drive har mange nyttige funktioner indbygget som tilslutningsstik, integrerede DC-spoler, EMC-filter, bremsechopper og dobbeltkanal STO-funktion. Drevet er designet til drift ved en omgivelsestemperatur på op til 55° C ved fuld last. Det betyder, at der normalt ikke vil være behov for ekstra køling.
Danfoss Drives
Tlf.: 89 48 91 88

