
Schweiz som partnerland for CeBIT 14. – 18. marts, 2016, kan måske undre, men det er faktisk en naturlig alliance mellem to internationale frontløbere inden for digital innovation. Blandt andet repræsenterer CERN-laboratorierne i Schweiz et absolut højdepunkt inden for forskning, hvor lande fra hele verden udveksler erfaringer og samarbejder om teknologi inden for den digitale verden.
Og for 25 år siden var CERN i Schweiz fødselshjælper for World Wide Web, da Tim Berners-Lee offentliggjorde verdens første webpage. Og Schweiz er fortsat en pioner inden for digitalisering.
Ifølge bestyrelsesmedlem hos Deutsche Messe, Oliver Frese repræsenterer Schweiz den absolutte forkant inden for forskning og håndtering af udfordringer i den digitale økonomi, og landets sans for ekspertise og kvalitet inden for såvel teknik som økonomi bliver synlig under den kommende CeBIT-messe i dagene 14. – 18. marts, 2016.
Schweiz deltagelse kan måske vise sig at være interessant set med danske øjne på grund af de ligheder, der er mellem de to nationer. Derfor kan det svare sig at besøge CeBIT 2016 for at se, hvordan etablerede virksomheder side-om-side med opstartsvirksomheder og universiteter viser deres innovative løsninger til den centrale schweiziske pavillon i hal 6.
Kontakt for danske udstillere og besøgende:
Strauss & Partnere
Tlf.: 70 20 21 81

