Frost & Sullivan har kåret TomTom Telematics til Europas bedste telematikvirksomhed i 2016. Dommerpanelet fremhæver, at TomToms åbne telematik service-platform, WEBFLEET, gør det muligt for teknologiske partnere at skabe applikationer inden for alle brancher. Applikationerne er tilgængelige gennem connect.portalen. Det gør det muligt for brugerne af WEBFLEET at integrere de softwareapplikationer, de ønsker, og som er specifikke for netop deres branche.
– TomTom Telematics har en stærk position i markedet, fordi de formår at udvikle alsidige løsninger, der kan sikre størst mulig effektivitet hos førerne, og hjælpe virksomhederne til at optimere driften, siger forskningschef hos Frost & Sullivan, Sathya Kabirdas.
Inden for de seneste 12 måneder er TomTom Telematics også blevet anerkendt som Europas største og hurtigst voksende leverandør af flådestyringsløsninger af Berg Insight, samt som Best Commercial Vehicle Systems Integrator i 2015 af TU-Automotive.


