
ISO 9001 certificering er den velkendte og ret udbredte certificering for kvalitetsbevidste virksomheder, og ISO 14001 er den certificering, der kan tildeles virksomheder med en markant miljøprofil i alle processer og aktiviteter.
Selektro i Møldrup har begge disse anerkendelser – og nu føjer virksomheden et nyt ”duelighedstegn” til rækken af udmærkelser, nemlig ISO/TS 29001, som er en kvalitetsledelsesstandard for leverandører og serviceudbydere til olie- og gasindustrien.
– ISO/TS 29001 har til formål at håndtere branchens markante risici, idet forkert håndtering af eksplosive væsker og gasser kan medføre alvorlige konsekvenser for både mennesker og miljøet, fortæller QMS Responsible, Niels Bjerre Hansen.
For virksomheder, som arbejder i forsyningskæden til olie- og gasindustrien, er ISO/TS 29001 derfor en mulighed for at dokumentere et højt kvalitetsledelse i Olie- og Gasindustrien
Niels Bjerre Hansen glæder sig over den seneste anerkendelse af sin virksomheds kvalitetsniveau og uddyber, at certificeringen handler om at leve op til en række krav, der styrker fejlforebyggelse og reducerer varians og spild fra serviceleverandører.
– Kravene omfatter design, udvikling, produktion, installation og services og er klare, konsistente og mål- og auditerbare. De styrker således vores fokus på kvalitet gennem hele forsyningskæden, slutter Niels Bjerre Hansen.

