Powell Electronics, leverandør af konnektorer og flere slags komponenter til hi-rel applikationer inden for forsvar, aerospace og industri, leverer nu de højpålidelige effekt- og signal SPMAX-konnektorer fra Positronic. Konnektorerne er designet til rum-, satellit- samt både kommercielle og forsvars- flyformål og leveres i en meget slank bearbejdet udformning af kapslingen, yderst god støjbeskyttelse samt til et bredt temperaturområde mellem -55°C og +175°C (baseret på flydende krystalpolymer (LCP) isoleringer).
SPMAX-konnektorerne leveres i tre størrelser: XS, S, M (46mm, 68mm og 96mm lange) og de kombinerer mange kontakttyper og -størrelser i samme konnektor, inklusive #12, #16, #18 og #22 kontakter. Der er desuden 21 forskellige layout-konfigurationer til rådighed, hvad der gør SPMAX-produkterne kompatible med en lang række systemer og udstyr.
Komponenterne er kompatible med EN4165- og ESA/ESCC-3401 kravene og kan overføre op til 35A pr. kontakt ved en maksimal 30°C temperaturstigning, så konnektorerne kan håndtere meget store effekter. En anden fremragende funktion er konnektorerne integrerede ”blind-mating” funktion, der tillader op til 2mm offset ved konnektering. Det gør konnektorerne lettere at bruge i trange områder, eller hvor synligheden af teknikken er begrænset.
SPMAX-konnektorerne leveres med drejede kontakter til crimping-, lodning eller press-fit terminering af hensyn til maksimal fleksibilitet. Hardware-optioner inkluderer vinkelbeslag, printlåse, låseskruer og et hurtiglåsende system. Desuden tilbyder SPMAX-komponenterne mulighed for sekventiel mating og selektiv belastning, hvad der gør dem til en ideel løsning til krævende applikationer. For mere information, besøg venligst: https://www.powell.com/content/Positronic-3100042550


