31. maj afholder Teknologisk Institut konference om sociale robotter i Odense. Prisen er 795,- men der er ”early bird” rabat på 300,- ved hurtig tilmelding.
I Danmark og internationalt har man gennem en årrække investeret i sociale robotter og sansestimulerende teknologier på social- og sundhedsområdet. De forskellige teknologier har potentiale til både at aflaste personalet og give øget livskvalitet og tryghed hos borgerne. Så hvad siger erfaringerne om, hvordan man skal anvende dem?
På konferencen dykker vi ned i konkrete undersøgelser og analyser af brugererfaringer og reflekterer over etiske og sociale aspekter af arbejdet med sociale robotter og sansestimulerende teknologier.
Velfærdsteknologiske virksomheder byder ind med stande, som demonstrerer udviklingen på området – og bidrager til dialogen om teknologiernes udviklingspotentiale, og hvad der er aktuelt på markedet lige nu.
Endelig inviteres alle deltagere til dialog i en paneldebat om fremtidens brug af sociale robotter og sansestimulerende teknologier inden for social- og sundhedsområdet med særligt fokus på etik og behov for uddannelse.
Bemærk! Der vil være oplæg på både dansk og engelsk, da vi også har hentet inspirerende talere fra udlandet til konferencen.
Tilmelding på: https://teknologisk.dk/kurser/tilmelding/?courseid=91311


