Mobil streaming af musik, film og serier er blevet en fast del af danskernes hverdag, og 4G-netværket leverer de eftertragtede, høje hastigheder, når man fx vil lytte til sit power mix på løbeturen, streame et afsnit af ynglingsserien på farten eller blot surfe fra sofaen. Derfor er det også på 4G-netværket, at forbruget stiger mest:
Telia planlægger at udvide netværket med hele 856 nye 4G-antenner i år. Mange af dem opererer på langtrækkende frekvenser og er derfor ideelle til at udvide dækningen i områder, som er mindre befolket. De lave frekvenser egner sig også godt til at forbedre dækningsoplevelsen i kældre og andre steder, hvor signalet dæmpes af byggematerialer. Det er dog ikke kun et spørgsmål om at udvide dækningen, men også om at gøre tingene smartere:
Sidste år fordoblede Telia hastighederne på 4G-netværket ved at introducere den såkaldte Carrier Aggregation-teknologi, som løbende udbredes i nettet.
Og der er flere projekter på vej, som vil give kunderne bedre oplevelser på nettet:
I år introducerer Telia videreudviklingen af Carrier Aggregation, som kan levere teoretiske hastigheder op til 450 Mbit/s. Derudover er virksomheden i færd med at implementere en ny platform, der blandt andet vil gøre det muligt at lancere Voice over LTE og wifi-calling, så man kan udnytte både 4G og wifi-netværk til at foretage opkald.
De 1.277 nye antenner er summen af helt nye master i nettet samt positioner, hvor Telia tilføjer ”teknologier” til eksisterende master – fx tilføjelse af 4G på en 3G-mast, hvilket giver bredere dækning, højere kapacitet og bedre dataservices.

