Emil Besser Beenfeldt, 32 år, er ansat som projektleder hos den tekniske servicepartner CBRE Integos afdeling, som er specialiseret inden for Telecom-løsninger. Det seneste halve år har han arbejdet som telecom-montør og formand i CBRE Integos afdeling i København, hvor han nu fortsætter som projektleder.
CBRE Integos landsdækkende Telecom-afdeling etablerer, udbygger, servicerer og vedligeholder teleløsninger og samarbejder med de største danske mobiloperatører. Emil Besser Beenfeldts primære opgave bliver indendørsløsninger (DAS-anlæg). Emil har en baggrund som ufaglært med en HF. Han har tidligere arbejdet som telecom-montør hos Eltel, liftchauffør hos BMS og tilbragte 10 år i skiltebranchen, hvor han arbejdede sig op fra fejedreng til produktionsleder og lageransvarlig.


