Power Integrations lancerer nu en ny funktion i det effektive online-designværktøj PI Expert™, til automatisk generering af optimerede strømforsyningsdesign baseret på brugerens specifkationer. PI Expert indeholder nu en builder til planare magnetiske komponenter med generering af et applikationsspecifikt planart transformerdesign komplet med dokumentation til printfremstilling og Gerber-filer. Den seneste version af PI Expert inkluderer nu også support af Power Integrations’ samlede InnoSwitch™3 flyback-switcher IC-familie.
– Planare transformere gør design af lavprofil flyback-strømforsyninger lettere. Med vores nye planarmagnetiske builder kan designere inkludere en avanceret lavprofil i designet på få minutter. Intet andet designværktøj kan dét, siger Trevor Hiatt, director of channel marketing hos Power Integrations.
Magnetdesignerfunktionen i PI Expert giver komplet information om den planare transformer inklusive stack-specifikation, vertikal og horisontal printkonstruktion, printbaneparametre samt om strømttæthed og modstand i printlagene. Værktøjet inkluderer automatisk brugerspecificerede krybeafstands- og isolationskrav til opfyldelse af de nødvendige sikkerhedsstandarder for isolation. Et intuitivt GUI fortæller om både vertikal og horisontal stack-konstruktion med et fugleperspektiv af alle lagene i designet. Værktøjet igver også et output med detaljeret information om den planare løsning, så man kan gå direkte fra design til produktion.
Værktøjet indeholder også en omfattende database over planare kerner og komponenter, der forenkler designet, men det accepterer også kundespecifikke kernegeometrier. PI Expert optimerer automatisk det planare transformerdesign til at matche strømforsyningens specifikationer inklusive ekstra viklingslag justering af printbanegeometrierne til det optimale.
PI Expert er baseret på årtier af PI’s kombinerede ekspertise inden for strømforsyninger og bliver brugt af titusindsvis af ingeniører verden over. For mere information og adgang til værktøjet, besøg venligst power.com eller se denne video video.


