Brüel & Kjær har på bare fire måneder forbedret sin globale kundeservice og reduceret omkostningerne i processen med 50 procent takket være en ny Unified Communications-løsning fra Interoute.
Den danske lyd- og vibrationsmålevirksomhed har implementeret en ny Contact Centre- og Skype for Business-cloud-løsning med global SIP-trunking fra Interoute. Den nye kommunikationsplatform var fuldt funktionsdygtig blot fire måneder efter, kontrakten var skrevet under. Brüel & Kjær har transformeret sin kundeservice på globalt plan igennem de nye kollaborative, fleksible og omkostningseffektive features.
Brüel & Kjær er verdens største producent og leverandør af lyd- og vibrationsmålingsudstyr, -systemer og -løsninger. Virksomheden opererer igennem et internationalt netværk af partnere og salgskontorer, hvor de lokale teams støttes af en global gruppe af ingeniørspecialister. Den businessmodel kræver en integreret kommunikationsløsning, som ikke kun faciliterer kollaborativt arbejde igennem international telefoni samt video- og skærmdeling, men som også understøtter virksomhedens kundeservice-call center.
Virksomhedens nye løsning gør brug af Interoute Virtual Data Centre cloud zoner i Hong Kong, New York og Amsterdam, som er ideelt placeret ift. at hoste Skype for Business og Contact Centre tæt på brugerne, nedbringe latenstiden og forbedre kvaliteten af opkaldene.
Interoute ejer og forvalter et af Europas største netværk og en global cloud services platform, der omfatter 12 datacentre, 14 Virtual Data Centre og 31 co-lokationscentre med forbindelser til yderligere 195 tredjeparts datacentre på tværs af Europa. Blandt Interoutes kunder findes internationale virksomheder, samt mange af verdens førende service providers, såvel som regeringer og universiteter. Interoute’s Unified informations- og kommunikationsteknologi leverer løsninger for virksomheder, som søger en skalerbar, sikker og avanceret platform til at bygge deres voice–, video-, computer– og datatjenester på og også for servicevirksomheder med behov for højkapacitets international datatransit og infrastruktur. Etableret gennem Europa og i Nordamerika, ejer og driver Interoute desuden 24 city netværk rundt om i Europas større erhvervscentre. Interoute Danmark servicerer kunder som Saxo Bank og FLSmidth.
Interoute
Web: http://www.interoute.com

