Et anderledes koncept for erhvervstelefoni har givet selskabet Firmafon så stor succes i Danmark, hvor de oplever vækst på 43 procent, at virksomheden nu udvider med en stor satsning på det britiske marked. En plan der både skal skabe vækst på bundlinjen og i antallet af ansatte.
Forretningskonceptet bag Firmafon er et simpelt og brugervenligt omstillingssystem opbygget på cloud-computing. Det tilbyder Firmafon sammen med de normale teleydelser som mobilabonnementer. Siden 2009 har de vokset sig store og er gået fra en kælder med to iværksættere til en virksomhed med 24 ansatte.
Firmafon er allerede i gang med det britiske eventyr. De første engelske virksomheder har skrevet under, og vil ligesom de danske kunder blive serviceret fra hovedkontoret i København NV.
Teleselskabet regner med, at udvidelsen til Storbritannien også vil betyde en udvidelse i antallet af ansatte det kommende år. Således forventer Peter Engelbrecht at vokse med 50 procent på medarbejderfronten i 2016.
Firmafon har kunder i alle størrelser, og softwarens fleksibilitet er årsagen til, at produktet både passer til en lille enkeltmandsvirksomhed og det store selskab med hundredevis af ansatte.

