Circle Consult er et udviklingshus, der har hovedkontor i Nærum nord for København. Virksomheden blev etableret i 2001 og har siden stået for mere end 300 udviklings-projekter i ind- og udland. Der er udtaget patent på en del af løsningerne.
Udviklingshusets ydelser omfatter projektstyring og -ledelse samt en lang række ingeniør-kompetencer som design af elektronikløsninger og embedded software, softwareudvikling til mobile platforme, design og udlægning af printkort, EMC- og miljøtest, produkt-godkendelser, mekanisk konstruktion og produktionsklargøring.
Udviklingsarbejde kræver, at man er i meget tæt dialog med kunderne – og helst også geografisk er placeret tæt på dem, og virksomheden har i tidens løb haft en hel del forespørgsler fra kunder i Jylland – men resultatet var indtil 2014 kun blevet nogle enkelte projekter. Derfor valgte Circle Consult i 2014 at udvide med et kontor i Århus, hvor Navitas var et indlysende valgblandt andet på grund af det sociale fællesskab, som virkelig betyder noget, når der ikke er så mange på kontoret. Medarbejderne skal jo helst være ude hos kunderne. Siden starten af 2015 har Circle Consult etableret samarbejde med fire virksomheder i Jylland.
Navitas blev taget i brug i 2014 og er en del af den erhvervsbaserede forskerpark Incuba, som huser omkring 150 virksomheder, der driver deres virksomheder fra selskabets tre miljøer på Navitas, Katrinebjerg og Skejby.

