
Med Productronica nu på sin sidste dag står det nogenlunde klart, at det er muligt at give effektiviteten i vestlige produktionsmiljøer inden for montage, lodning, afrensning og boxbuild endnu et nøk opad. Kombineret med de hastigt stigende løn- og leveomkostninger i lavtlønsregionerne øger det igen konkurrenceevnen for vestlige virksomheder, og det udligner de økonomiske forskelle mellem regionerne.
Dette års Productronica har vist effektive løsninger, der spreder sig over alle områder fra SMT-versioner af odd-shape komponenter over højeffektive screenere og pastatrykkere, fantastiske nye feedere og ultrakompakte montagemaskiner og robotstyret selektiv montage, dispensering og lodning til effektive testløsninger, der kombinerer det bedste fra flere verdener.
Læs vores store, fulde rapport fra Productronica i Aktuel Elektronik nr. 15/2015, som udkommer 11. december.

