Hvordan kan den offentlige administration effektivt anvende kunstig intelligens? Med fokus på mennesket? Det har Europakommissionen har for nylig udgivet en ny håndbog ”Road to the Adoption of Artificial Intelligence by the Public Sector” om. Professor MSO Rony Medaglia fra Institut for Digitalisering på CBS er medforfatter på bogen, og her stiller vi ham fem spørgsmål om kunstig intelligens og dens brug i den offentlige sektor i Europa.
Når kunstig intelligens anvendes i den offentlige sektor, er vi potentielt vidner til en meget væsentlig forandring. De offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens rummer både fordele (mere præcise beslutninger, mere personaliserede ydelser) og risici (mere overvågning, mere diskrimination).
Myndighederne skal handle både hurtigt og klogt for at forme denne mulighed til samfundets bedste. I Europa forsøger beslutningstagerne af gøre dette ved at involvere interessenter, herunder den videnskabelige verden, for at definere styringen af og med kunstig intelligens i den offentlige sektor.
Desuden er det en væsentlig ambition for os at påvirke offentlig beslutningstagning. Sammen med forskere og beslutningstagere fra hele Europa udgav vi en håndbog med 16 handlingsorienterede anbefalinger til Europas offentlige ansatte, uanset hvilket niveau de befinder sig på, om, hvordan man effektivt kan anvende kunstig intelligens i den offentlige administration med individet i fokus.
Allerede nu viser det sig, at kunstig intelligens har betragtelige fordele. For eksempel kan maskinlæring hjælpe læger med at fastlægge mere succesfulde kræftbehandlinger. Samtale-chatbots med kunstig intelligens kan opskalere personliggjorte ydelser for borgere, som ikke selv har digitale kompetencer.
Men kunstig intelligens har også en mørkere side i form af risici, som for eksempel tilfældig brug af automatisk ansigtsgenkendelse på offentlige steder, hvilket kan føre til uretmæssig overvågning. At profilere borgere ved brug af adfærdsdata for at fange de personer, som kunne tænkes at begå skattesnyd, kan medføre diskrimination.
Det er ikke et futuristisk scenarie, men noget der allerede foregår. AI Watch har allerede analyseret 686 sager om brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor i Europa. Nogle var succesfulde og andre ikke så succesfulde. Naturligvis er der en umiddelbar relevans for akademiske discipliner såsom digital ledelse, offentlig ledelse og informationssystemer.
Men det vigtigste er, at offentlige ledere forstår fordelene og risici ved kunstig intelligens både i forhold til regulering og som udbydere af ydelser. At virksomheder forstår det, både som brugere og sælgere af teknologien. Og at borgerne forstår det, både som modtagere af offentlige ydelser og som medskabere af offentlige beslutninger.
Som vi allerede har set tegn på, kan myndighedernes brug af kunstig intelligens både gå den helt rigtige vej, men også den helt forkerte vej. For at gå den rigtige vej er vi nødt til at kombinere to ting: eksperimenter med kunstig intelligens og en tilgang til brugen af kunstig intelligens med mennesket i fokus.
Vi har brug for eksperimenterne, hvis Europa skal forblive i front i konkurrencen om global innovation. Det menneskecentrerede aspekt skal bruges til at forankre teknologien i europæiske værdier som værdighed, retfærdighed og bæredygtighed.
Læs hele rapporten “AI Watch, road to the adoption of Artificial Intelligence by the public sector: A handbook for policymakers, public administrations and relevant stakeholders” her.
Links:
