
RS Components udvider sin Traco Power-portefølje med ekstra produktlinjer og øgede lagerbeholdninger, for at sikre øjeblikkelig tilgængelighed af populære strømforsyningsmodeller til de mest konkurrencedygtige priser.
RS har allerede det bredeste produktsortiment blandt alle Traco Power-distributører og har udnyttet denne position til at forbedre kundernes valgmuligheder og maksimere tilgængeligheden af de mest efterspurgte modeller. Traco Power-sortimentet hos RS strækker sig nu over mere end 2.500 switch-mode strømforsyninger, DC/DC-konvertere, switching-regulatorer og DIN-skinne strømforsyninger.
Traco Power-strømforsyninger, som nu findes på lager hos RS, inkluderer switch-mode strømforsyninger fra 2W til 1.000W med en eller flere udgange, et udvalg af standardudgangsspændinger og kapslede, lukkede eller ukapslede kabinetter. Oven i dette fås udvalget af isolerede og ikke-isolerede DC/DC-konvertere med højt output fra 1W til 300W med forskellige monteringer, og en lang række valgmuligheder indenfor indgangs- og udgangsspændinger. Der er mere end 90 DIN-skinne og panelmonterede strømforsyninger fra 12W til 960W i forskellige bredder og med standard udgangsspændinger op til 48V. Derudover dækker switching-regulatorer i overflademonterede og hulmonterede konfigurationer mærkestrømme fra 0,5 A til 6 A, med indgangsspændinger fra -32Vdc til +42Vdc. RS lagerfører også et omfattende udvalg af originalt tilbehør som buffermoduler, batteri-kontrolmoduler, redundansmoduler, spoler (chokes), køleplader, kabler og monteringsadaptere.
RS Components
Web: dk.rs-online.com

