
Future Electronics meddeler, at Karim Khebere er blevet udnævnt til Corporate Vice President og Managing Director for EMEA.
Karim Khebere har tidligere arbejdet 20 år hos elektronikdistributøren EBV, hvor han startede som FAE og senest fungerede som vicedirektør for teknisk udvikling (EMEA), før han skiftede til Future Electronics.
Hos Future Electronics vil Karim Khebere være ansvarlig for alle dele af EMEA-forretningsområdet, herunder virksomhedens succesrige vertikale markedsområder: Future Lighting Solutions, Future Connectivity Solutions og Future Power Solutions.
Som uddannet ingeniør har Karim Khebere mange års hands-on erfaring med support af kundernes design-teams. Han forstår derfor betydningen af teknikernes og applikationseksperternes rolle, når det drejer sig om at hjælpe kunderne med nye produkter og teknologier fra verdens førende producenter af elektronikkomponenter.

