
KUNBUS forenkler integrationen af sensorer og aktuatorer i et Powerlink-netværk. Det nye Kunbus-COM modul til Powerlink gør det muligt at lave Ethernet-baserede interfaces uden at påvirke printkortets design.
Derved er det nemt at retrofitte et Powerlink-interface, uden den store ekstra udvikling.
Modulet kan med sin kompakte størrelse på 85 x 65 mm, let sættes i kontrolkort på eksisterende sensorer og aktuatorer eller forbindes med et kabel. Med hensyn til software, er modulet udstyret med Modbus RTU, et skifteregister interface, et dobbelt port RAM interface og en ’easy-to-program’ script fortolker. Det galvanisk adskilte POWERLINK netværk består af to RJ45 stik. Modulet har også to drejekontakter til indstilling af nodenummer og integrerede LED-indikatorer til diagnostik.
Powerlink-modulet kan håndtere 512 bytes input/output data og er designet til cyklustider på 250µs. Kunbus-COM platformen har standardiseret pinout, så modulet kan også udgøre et omkostningseffektivt optionskort for en række feltbus eller netværksprotokoller.
B&R Industriautomatisering A/S
Web: office.dk@br-automation.com

