
Fremtidens soldater får ikke alene mere diplomatiske roller med krav om minimering af civile og materielle tab, men i mange tilfælde skal indsatsen også dokumenteres samt moniteres og styres i real-time. Dertil kommer, at tropperne i felten har en række elektroniske hjælpemidler og våbenplatforme ud over det almindelige feltgear. Det kan potentielt give en forøgelse af vægten, men det er uacceptabelt i praksis. Vægten skal ned, men komponenter som eksempelvis konnektorer skal alligevel fortsat være robuste og i stand til at overføre meget høje bitrater.
ODU har en lang historie inden for forsvars-, medico- og industrielektronikken, og derfor er ODU’s forbindelsesteknik udviklet ud fra nogle helt andre kriterier, når det drejer sig om signalintegritet og produktpålidelighed. ODU’s ingeniører har selvfølgelig holdt skarpt øje med udviklingen op de meget høje serielle signalhastigheder, men har nu ikke generet sig for at vende det blinde øje til de etablerede standarder, hvis alternative løsninger har givet bedre resultater
Senest har ODU udviklet nye konnektorprodukter i AMC High Density-serien i form af en avanceret miniature USB 3.0 high-speed konnektor, der er specifikt tiltænkt brug i hårde miljøer i forsvarsapplikationer. Konnektorerne egner sig til bærbare radioer, tablets, night vision systemer og digitale kikkerter.
AMC High Density konnektorerne er kompakte letvægtsprodukter, som er understøttet af ODU omfattende udviklings- og produktionssupport, så man ud over konnektorerne selv kan specificere konfektionering af tilhørende kabler, overstøbning og lignende ydelser, der giver konnektorerne en værditilvækst og en højere grad af systemsikkerhed.
De nye konnektorer til USB 3.0 signaloverførsel leveres med yderdiametre helt ned til 10mm og op til 18,5, hvis man har brug for samtlige mulige 40 kontakter i termineringen. AMC High Density produkterne kan konfigureres til individuelle behov med effekt-pins på op til 15A/pol og de høje bitrater i USB 3.0 understøttet af den nyeste standards 5A forsyning – alt samlet i en yderst kompakt konnektering.
Kapslingerne er med keys og farvekodning, så man opnår en fejlfri og nem håndtering selv i felten under stressende forhold. Produktspecifikationerne omfatter tæthed op til IP68-klassen, op til 5.000 samlinger/adskillelser, en break-away funktion af sikkerhedshensyn samt fuld datatransmissionshastighed inden for specifikationerne ved temperaturer mellem -51°C til +125°C.
Foruden den nyeste USB 3.0 version findes der også en USB 2.0- og en HDMI-option. ODU deltager samtidigt i de internationale programmer til reduktion af den vægt, som fremtidens soldater skal bære på gennem en innovativ brug af materialer og designteknikker til konnektorerne.
ODU Denmark
Tlf.: 22 33 53 35

