Vi har for nyligt kunnet fortælle om det kuldsejlede opkøbsforsøg af Arm-processorvirksomheden fra Nvidias side. Siden har Intel fortalt, at koncernen er interesseret i at købe Arm. Men kan måske undre sig over, hvilken interesse Intel kunne have i Arm, da Intel jo selv råder over flere embeddede processorkerner, der i høj grad kan konkurrere mod Arm-teknologien.
Svaret ligger nok lidt i: Fordi Intel kan. Og det ville i høj grad styrke Intel i kampen mod både AMD på processorsiden (hvor AMD jo blandt andet har styrket udbuddet af grafikkerner til kraftige, embeddede- og board-applikationer). Omvendt kan Intel juridisk løbe panden mod en mur, da et opkøb af Arm, der grundlæggende er britisk, kræver en godkendelse fra den engelske regering – med sigt på en vis antitrust-beskyttelse af kunder og forbrugere.
Det er i dag Softbank-konglomeratet, der ejer Arm, og Arm har i løbet af de seneste år arbejdet mod stadigt flere design-ins hos de store foundry-virksomheder. Det har spredt Arm ud over underskoven af applikationer, hvilket går fint hånd-i-hånd med udviklingen inden for embeddede IoT-applikationer.
Intel, Softbank og Arm kigger derfor nu i retning af en børsnotering af Arm, og det vil sandsynligvis gøre et Intel-domineret aktieopkøb mere spiseligt i forhold til regulative krav. Intel vil samtidigt fremstå som en koncern, der godt nok er interesseret i dominerende indflydelse på Arms forretning, men som alligevel tillader andre virksomheder i at komme med til bordet.
Vi holder selvfølgelig løbende øje med udviklingen inden for Arms fremtidige ejerskab.
RSH


