Recom tilbyder nu fuldt tilpassede, delvist tilpassede og standardtilpassede AC/DC- og DC/DC-omformere fra helt lave effekter op til adskillige kilowatt.
Recom er globalt anerkendt for sine omkostningseffektive AC/DC- og DC/DC-forsyninger og har et bredt udvalg af standardprodukter, lige fra 0,25 W og op til adskillige kW.
Det er måske mindre velkendt, at virksomheden også fremstiller fuldt tilpassede, delvist tilpassede og standardtilpassede produkter. Teams af teknikere og ingeniører i Kina, på Taiwan, i Østrig og i Italien har omfattende erfaring inden for produktudvikling og kan konstruere nye produkter helt fra grunden for at øge produktionsvolumen. Recom tilbyder også delvist tilpassede design og tilpasning af eksisterende produkter til konkurrencedygtige priser. Tilpasningsomkostningerne kan holdes lave, fordi Recom råder over automatiserede produktionslinjer, der giver stordriftsfordele ved hjælp af forskellige metoder, eksempelvis genbrug af eksisterende værktøjer og produktionsudstyr samt adgang til vores omfattende komponentlager på produktionsstedet.
Recom har også en omfattende platformsdesigndatabase, vi kan gøre god brug af, især via vores italienske søstervirksomhed PCS, der er specialiseret i komplette højeffektløsninger med hurtig ekspeditionstid. Vores veldokumenterede platformsløsninger kan ofte nemt tilpasses andre applikationer, uden at det nødvendigvis indebærer omfattende udviklings- eller certificeringsomkostninger.
Recom kundespecifikke ydelser og standardprodukttilpasninger omfatter lav- til højeffekt AC/DC- og DC/DC-omformere, batteriopladere og -conditioners, AC-vekselrettere, PFC-frontends og meget mere.
Recom Power GmbH
http://www.recom-power.com


