Et EU-projekt i Kerteminde Kommune, hvor sensorer indsamler data om døgnrytmen hos borgere med demens, har vist lovende resultater. Borgerne har fået bedre pleje, personalet har fået ny viden om borgerne, og der er mere ro og tryghed hos de pårørende.
Når det offentlige og virksomheder går sammen om at skabe innovation, kan det have stor effekt. Det er sket i Kerteminde Kommune, hvor et offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI) mellem en virksomhed, kommunen og Syddansk Universitet har skabt mere målrettede indsatser i plejen af borgere, der er ramt af demens.Det viser de første resultater fra et spændende projekt, som virksomheden BRANE, Kerteminde Kommune og Syddansk Universitet netop har afsluttet i EU-projektet ”VISE – VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme”.
Med støtte fra projektet har 95 borgere med demens fra Kerteminde Kommune i et år frem til september 2021 fået registreret og analyseret deres døgnrytme. En sensor på borgerens ryg har optaget, hvornår borgeren er oprejst, går eller ligger ned, og hvornår borgeren er i ro eller aktiv. Ud fra disse døgnrytme-data kan personalet blandt andet se, om borgeren er urolig om natten, har mange toiletbesøg og får for lidt søvn. Det giver mulighed for at lægge eller ændre en handlingsplan, der kan give en mere målrettet indsats i plejen til borgeren.
Det er lykkedes at fastholde et uændret trivselsniveau for nogle borgere med demens, som ellers i kraft af deres sygdom ville have vist en nedadgående tendens. Målinger på borgere med demens, som ikke har synlige udsving, ”de stille borgere”, har skabt ny viden om denne gruppe borgere og ført til forandringer. 36 borgere med demens har fået nye eller forbedrede handleplaner med afsæt i døgnrytmemålingerne.
Rikke Solberg, faglig koordinator på demensområdet i Kerteminde Kommune:
– Projektet har fået stor betydning. Vi har en stor gruppe borgere med demens på plejecentre, i hjemmeplejen og på rehabiliteringscentre, hvor vi har fået ny viden om deres trivsel. Personalet har fået et værktøj, der giver mulighed for at lave og ændre handleplaner på grundlag af objektive data og ikke personalets subjektive opfattelse af borgeren. Og vi kan mærke, at det har skabt mere ro og tryghed hos de pårørende.
I virksomheden BRANE, der har udviklet systemet for døgnrytmemåling og har ledet og deltaget i testprojektet, siger direktør Jens Branebjerg:
– Borgere med demens er de mest sårbare i ældreplejen. De er ekstremt afhængige af andre mennesker, og med tiden bliver borgerne mere ængstelige og mindre velfungerende. Derfor er det utroligt positivt at se, hvordan testprojektet har skabt en forbedret livskvalitet for mange af de demensramte borgere.
I Kerteminde Kommune har de systematiske målinger og døgnrytmerapporterne skabt et helt nyt afsæt for plejen af borgere med demens.
– Vi har fået ny viden om borgerne. Borgere, hvor vi havde en klar idé om deres situation, har vi fået nye, vigtige oplysninger om. Vi har også fået viden om de mere ”stille borgere”, som ikke gør så meget væsen af sig, men også kan have udfordringer.
Det siger faglig koordinator Rikke Solberg og tilføjer, at der også har været stor interesse blandt de mere friske borgere selv for at følge med i deres egen døgnrytme. Døgnrytme-teknologien har skabt stort engagement hos personalet og et godt samarbejde.
– Vi bruger døgnrytmerapporterne på tværs af vagter til dialog om borgernes adfærd, og når vi taler med de praktiserende læger om medicin. Og de ældrepsykiatriske teams er begejstrede, fordi data har afløst en subjektiv vurdering af borgeren. Nu står det sort på hvidt, forklarer Rikke Solberg.
Også forholdet til de pårørende har ændret sig – især på plejecentrene, fortæller hun:
– Pårørende oplever kun deres familiemedlem i brudstykker, men nu kan de sammen med personalet gennemgå deres pårørendes døgnrytme, og det giver et helt andet afsæt for snakken med de pårørende og en bedre ro og tryghed hos de pårørende.
OPI-projekter skaber værdi for alle
– VISE-projektet blev startet i slutningen af 2018 af Welfare Tech, som siden er blevet en del af den nationale sundhedsklynge Danish Life Science Cluster. EU’s Regionalfond har støttet VISE med 7,9 mio. kr., og Kerteminde-projektet er et af i alt fem OPI-projekter, som er gennemført.
– I alt 12 virksomheder har deltaget i VISE.
– Tre ud af fire har fået mod på at fortsætte samarbejdet med videninstitutioner.
– Hver anden virksomhed forventer at fortsætte samarbejdet i OPI-projektet efter VISE – og i den gruppe forventer alle, at det giver skub i beskæftigelse, omsætning og eksport.
– To ud af tre oplever, at deres produkt eller løsning er servicebaseret, fordi de har samarbejdet med det offentlige.
– BRANE-direktør Jens Branebjerg håber, at VISE-projektet og de gode resultater fra Kerteminde kan inspirere flere kommuner til at arbejde med velfærdsinnovation. Virksomheden har i mere end fire år arbejdet på at sælge sensor-teknologien til det offentlige, men sensorerne bruges kun fast i otte danske kommuner.
– I Kerteminde Kommune bliver resultaterne fra VISE-forløbet nedfældet i en samlet rapport, som i februar skal forelægges ledelsen. I mellemtiden oplever Rikke Solberg, at der er stor interesse for den nye teknologi, og at flere faggrupper efterspørger døgnrytmemålinger.
FAKTA OM ”VISE – VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme”
Formålet med projektet er at styrke danske virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet gennem innovations-partnerskaber. I fem partnerskaber skal nye produkter til markedet udvikles, afprøves og introduceres. Målet er øget omsætning i de deltagende virksomheder og nye koncepter eller services, der øger eller effektiviserer sundhed og velfærd for danske borgere.
Den nationale sundhedsklynge Danish Life Science Cluster har gennemført projekt, som er støttet med 7,9 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Øvrige partnere i projektet er Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Syddansk SundhedsInnovation. VISE begyndte i slutningen af 2018 og sluttede med udgangen af december 2021.
