I Berlingskes nytårudgave kunne man læse en kronik, der pegede på en række forhold, der gik i den helt rigtige retning trods en efterhånden længere periode, der burde have trukket i den modsatte retning. Regeringens “lån-nu-og-betal-senere” politik lignede en katastrofe, men dansk økonomi har været klædt så godt på, at vi reelt er endt med et overskud på betalingsbalancen, selv om det modsatte lå i kortene. Økonomisk ligger Danmark på en vækstmæssig førsteplads, hvad der er imponerende og mest kan tilskrives industriens vilje til at gå nye veje – og gøre det hurtigt – når de globale ulykker banker på døren.
På positivsiden er også udviklingen inden for vores alle sammens onde ånd, covid-19. Jovist, smittetallene er skræmmende høje, men til gengæld er indlæggelsestallene stabile, og der er relativt få patienter på intensiv – og covid-19 relaterede dødsfald – heldigvis. Angiveligt forventer WHO, at covid-19 pandemien slipper taget i 2022, og vi kan da kun håbe. De fleste pandemier har det med at forsvinde lige så pludseligt som de kom, og hvorfor skulle covid-19 ikke opføre sig på samme måde? Vi er nu holdt op med at spå, men håber da på, at WHO får ret, så vi alle kan få vores liv tilbage uden de mere eller mindre arbitrære begrænsninger, vores sociale liv – og hele oplevelsesindustrien bliver pålagt.
Covid-19 har været motor bag en hidtil uset høj efterspørgsel på blivende forbrugsgoder, hvilket – sammen med restriktionerne inden for rejser om indbyrdes omgang – har sendt produktionen i knæ. Altså, hvis man kan kalde en noget nær 20 procent forøgelse af den globale produktion for at være “i knæ”. Tallet gælder for halvlederfremstillingen, og trods løftet i udbuddet, er det langt fra nok. Det betyder, at mange OEM’er og EMS’er fortsat døjer med månedslange lead-times og allokering på stort set alle produkter. Den gode nyhed er i den forbindelse, at de fleste komponentproducenter investerer i nyt produktionsudstyr som aldrig før, og det giver en tro på, at vi i 2022 vil opleve en lettere adgang til de eftertragtede komponenter.
Så mangler vi bare arbejdskraften. Førnævnte Berlingske skrev i spøg i en artikel, at antallet af ledige i Danmark ikke kunne fylde Wembley Stadion i London. Ud over at spørge, hvad de så også skulle dér, så er tallet interessant, for tallene tyder på, at selv alle landets “Dovne-Roberter” har fundet jobs, de er tilfredse med. Statsministerens mål i nytårstalen om “tvangsbeskæftigelse” af blandt andet etniske kvinder i Danmark klinger måske en smule barsk i demokratiske ører, men tanken om at åbne døren for udlændinge i dansk erhvervsliv er til gengæld langt mere tiltrækkende. Så er kunsten bare at matche vore indvandreres kompetancer til jobbene, så man ikke spilder en stor talentmasse ved at lade eksempelvis mellemøstlige ingeniører bliver SOSU-assistenter – med al respekt for sidstnævntes arbejde. Men en hurtig og effektiv efteruddannelse og sprogkurser kunne være en genvej til at udfylde de huller, de tekniske brancher har i Danmark med dygtige folk fra udlandet.
Vi skal slet ikke komme ind på energipolitikken, men blot konstatere, at Christiansborg lægger planer for dagen, som industrien faktisk er et stykke foran. Så snart energistrategierne bliver drevet af økonomien, bliver det lettere at få alle i samfundet med på vognen. Desværre viser det seneste prisindex, at de grønne ambitioner kan bliver skudt helt i sænk, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. De fleste vil nok opleve rundt regnet en fordobling af deres el- og varmeregninger, og det er en skandale, at regeringen ikke omgående har forsøgt at udjævne både privates og industriens voldsomt øgede energiudgifter gennem en reduktion af afgifterne på el, gas og andre brændstoffer. Alligevel skal vi ikke ryste på hænderne, for sol, vind, bio og lignende er bestemt den rigtige vej at gå. Vi skal dog nok op på seks til otte gange vores nuværende maksimaleffekt fra vores bæredygtige energikilder, før vi kan realisere visionerne om et power-to-X samfund, hvor vi med “hjemmebrygget” brændstof kan udligne perioder med lav energiproduktion. Men igen – det skal nok komme, og økonomien bliver forhåbentligt fornuftens motor bag energiudviklingen.
Alt i alt er udsigterne for 2022 faktisk rigtig gode, og der er grund til at tro, at dansk elektronikindustri vil klare sig godt i det endnu unge år. Vi vil i hvert fald i både Aktuel Elektronik og på elektronikfokus.dk finde flest mulige gode eksempler til efterlevelse, så vi om et års tid kan sige: “2022 var sgu’ et godt år”. Og indtil da: Et rigtig godt nytår til alle…
