Nokia har spillet en central rolle i at definere mange af de grundlæggende teknologier, der muliggør 5G, og samarbejdet med 3GPP-organisationen om at etablere 5G-standarder og muliggøre udrulningen af 5G-netværk. Efterhånden som implementeringen af 5G accelererer, vil Nokias 5G-teknologi muliggøre et bredt udbud af bruger-cases, herunder endnu dybere oplevelser, konnekterede køretøjer og cloudstyrede robotteknik.

– Vi er stolte over at have nået milepælen med 4.000 patenter af høj kvalitet og essentielle for udviklingen af 5G, men arbejdet stopper ikke hér. Vores fokus er på innovation for fremtiden. Vi driver udviklingen af den næste generation af mobilstandarder og gør det muligt for hele industrien at bygge videre på vores opfindelser, siger Jenni Lukander, CEO for Nokia Technologies.
Nokias brancheførende patentportefølje er bygget på mere end €130 milliarder investeret i R&D siden 2000 og over tre årtiers cellulær standardisering. Porteføljen indeholder omkring 20.000 patentfamilier (hver patentfamilie består af flere individuelle patenter).
Adskillige uafhængige undersøgelser bekræfter Nokias førende position inden for essentielle patenter, herunder 5G, og i år blev Nokia en af de første virksomheder, der opnåede ISO 9001-certificering for sin patentporteføljestyring af meget høj kvalitet.
Interesserede parter kan få flere oplysninger på: Licensing https://www.nokia.com/licensing/

