Arrow Electronics introducerer Avenger96 udviklingsplatformen og et tilhørende System-on-Module (SoM), som forbinder ydelsen og fleksibiliteten fra den nyeste STMicroelectronics STM32MP1 mikroprocessor med styrkerne fra STM32- og 96Boards-økosystemet. SoM’et er baseret på Linaro 96Boards-specifikationen, og det kan bruges lige effektivt i produktionssystemer som i udviklingsplatforme.
STM32MP1 kombinerer multikerne-processorydelse med industriel levetid. Den heterogene arkitektur kombinerer to 650MHz Arm Cortex-A7 applikationsprocessorkerner og en 209MHz Arm Cortex-M4 kerne, hvad der lader brugerne afvikle open-source applikationer som et Linux-baseret menneske-/maskine-interface (HMI) oven i et real-time kontrolsystem. Løsningen indeholder en Vivante 3D GPU med OpenGL® ES 2.0 support og er ideel til processorapplikationer fra entry-level til mellemniveau som eksempelvis industriel kommunikation, motorstyring eller bygningsautomation.
I sit arbejde med Avenger96 Board og System-on-Module har Arrow arbejdet sammen med designspecialisten, DH electronics, med integrationen af high-speed interfaces, der har gjort det muligt for brugerne at udnytte STM32MP1’s ydelse fuldt ud. Specifikationerne inkluderer Gigabit Ethernet- og HDMI-porte, IEEE 802.11a/b/g/n/ac samt Bluetooth Low Energy (BLE) radio, USB2.0 inklusive OTG og dual-host interface, et tosporet MIPI DSI display-output samt CSI-2 kamera-input.
Målet er de embeddede- og smarte bygningsapplikationer, og Avenger96 er kompatibel med 96Boards Consumer Edition – extended version. Det gør det muligt for brugerne at løfte open-source community software-udvikling – også med brug af et stort udbud af 96Boards-kompatible mezzaniner og valget mellem hundredevis af add-on kort fra 3. parts partnere – så man hurtigt kan udbygge funktionaliteten med blandt andet context-sensing, billedfangst, IoT WAN-konnektivitet og meget mere.
Desuden kan Avenger96-brugere få fordel af de omfattende værktøjs- og software-løsninger, der findes i ST’s STM32Cube-økosystem. De inkluderer embedded software og en STM32CubeMX-konfigurator, der letter setup af projekter og rummer nye extensions til support af Linux-udvikling og deling af periferi mellem A7- og M4-kernerne. Desuden hjælper STM32CubeMX til konfiguration og fintuning af DDR SDRAM-interfacet for STM32MP1. Brugerne kan endvidere drage fordel af OpenSTLinux, en generel Linux-distribution, til forenkling af open-source udvikling og til reduktion af time-to-market.
Ud over den omfattende support af hardware- og software-udvikling kan boardet indføres i endelige produktdesigns til strømlining af overgangen fra prototypestadie til produktion. Avenger96 System-on-Module kan leveres allerede nu direkte fra Arrow.com eller gennem lokale Arrow-salgskontorer.
Arrow Northern Europe
Tlf.: 0044 1279 441 144