3DR, Amerikas største droneproducent, annoncerer, at deres Solo Smart Drone vil understøtte en serie af avanceret software, som vil gøre Solo stærkere, mere sikker og generelt til en mere alsidig drone. Siden lanceringen af dronen på NAB 2015 har 3DR lovet denne form for udvikling. Den nye software omfatter udvidet virkelighed, indstilleligt geohegn, automatisk tilbagespoling af flyverute og to nye Smart Shots, Pano og Zipline. Softwaren vil være kompatibel med enhver Solo og giver en markant forøgelse af mulighederne for kreativ storytelling, samtidig med at den gør flyveoplevelsen mere sikker og sofistikeret end nogensinde før.
I 2016 har 3DR investeret i en softwarebaseret tilgang til scenebevidsthed. Virksomheden har evalueret den nuværende tilstand af Sense and Avoid-hardware, og selv om den er tilgængelig og kan monteres på droner som Solo i dag, er den stadig mangelfuld. I modsætning til første generations hardware ombord, som kan gøre piloter overmodige i en grad, så de måske glemmer at være opmærksomme på deres omgivelser, gør denne omfattende tilgang det modsatte, idet den øger brugerens bevidsthed om omgivelserne og om, hvad brugeren beder dronen om at gøre i de pågældende omgivelser. Den gør piloten mere sikker, bedre informeret og mere effektiv.
En ny app inden for geofencing giver brugeren mulighed for at definere et virtuelt hegn omkring Solo når som helst under flyvningen ved at tegne på skærmen med fingerspidsen. Ved at indstille fire punkter på satellitvisningen kan brugeren definere dette virtuelle “sikkerhedsnet” for Solo, som dronen kan flyve indenfor. Dermed oprettes et område rundt om Solo, som den ikke kan forlade. Brugeren kan gøre dette, før Solo letter, eller mens den er i luften, hvilket betyder, at det altid er nemt at afskærme forhindringer i nærheden eller hele områder.
Med et tryk på en knap kan Solo genfinde sin nøjagtige bane mindst 18 meter (60 fod) tilbage i flyvningen (denne afstand kan brugerdefineres i appen) for at sikre, at den undgår forhindringer på vej tilbage.
Solo har nu et nyt Smart Short af typen “Pano”. (Smart Shots er 3DR’s banebrydende computerassisterede filmteknologi, der gør det muligt for brugeren at udføre alle former for komplicerede optagelser, der tidligere krævede mange års øvelse). Pano gør det nemt for brugeren at designe og fange luftpanoramaer. Tag dig tid til at indstille den perfekte optagelse, og Solo panorerer derefter automatisk og tager de rette fotos på rette tidspunkt.
Smart Shot-funktionen Zipline gør det muligt for brugeren at indstille en uendelig linje i en hvilken som helst kameraretning, blot ved at trykke på en knap. Man kan derefter flyve op og ned langs denne linje og både kontrollere hastigheden, retningen og kameraet. Man kan også flyve hurtigt i en hvilken som helst retning for at fange motiver, der bevæger sig hurtigt, eller man kan flyve i en vinkel, eller endda lodret op, for at tage dynamiske billeder. Zipline har også en “Spot Lock”-funktion, der fastlåser kameraet på et interessant punkt uafhængigt af den angivne linje. Iagttag et motiv, tryk på ”Spot Lock”-funktionen, og Solo holder kameraet fikseret på motivet, indtil helikopteren nærmer sig og passerer linjen i en dramatisk forbiflyvning.
Læs mere om Solo på http://www.3dr.com/solo