
Den verdensberømte forhistoriske, romerske by Pompeii nær Napoli tiltrækker op mod 15.000 turister om dagen, kun overgået af Colosseum i Rom. Der rapporteres jævnligt om tilfælde af graffiti, ridser og skamfering af murværk og fresker i den romerske ruinby. Hærværket begås af turister, som med deres negle og kuglepenne skamferer kulturskattene – ofte når det lykkes dem at blive inden for murene efter lukketid.
For at beskytte de ekstraordinært velbevarede kulturgenstande og forhindre skader har man for nylig installeret 380 dobbeltlinsekameraer fra Mobotix i hjertet af det arkæologiske område.
Mobotix-løsningen blev valgt på grund af systemets billedkvalitet og decentraliserede koncept, som kræver mindre netværks-infrastruktur og reducerer omkostningerne til systemet. Beslutningen om at installere et avanceret videoovervågningssystem skete som et led i en større indsats, igangsat af den italienske regering for at styrke bevaringen og vedligeholdelsen samt forhindre skader på det arkæologiske område i Pompeii.
Læs mere på: https://www.mobotix.com/other/content/view/full/379025

