I en lang række tekniske installationer indgår pneumatik og hydraulik side om side med elektriske signaler og forsyning af applikationen. I ODU’s meget udbredte ODU-MAC konnektorfamilier har pneumatik- og hydraulik-/fluid-moduler været en fast del af programmet i flere år. I takt med, at industri, medicosektor og maskinbyggere ser mulighederne for terminering af alle medier i samme interface, optræder der stadigt flere forespørgsler på højere ydelse og mere funktionalitet.
Det har medført, at ODU nu har udviklet et nyt fluid-modul til konnektorserierne ODU-MAC Silver-Line og White-Line. Det nye modul kan overføre væsketryk op til 25 bar og tåler som resten af ODU-MAC familien generelt 100.000 matings, trods den kompakte udformning. Det nye fluid-modul har desuden et dobbelt shut-off funktion, der effektivt lukker for væsken og eventuelt tilbageløb, når forbindelsen adskilles.
Modulet tillader tilslutning af G1/4-forbindelser af slanger med ydre diametre mellem 6 og 12 millimeter, og forbindelsen kan i sagens natur også overføre luft. I sidstnævnte tilfælde er det værd at lægge mærke til, at det nye modul også kan håndtere vakuum ned til -0,95 bar.
Dual shut-off modulet tænkes anvendt til hydraulik, kølevæsker, trykluft og andre medier, som således kan til- og frakobles problemfrit, eventuelt kombineret med de mange andre moduler inden for ODU-MAC programmet.
ODU Denmark
Tlf.: 22 33 53 35
Læs mere om ODU-MAC på: https://www.odu-connectors.com/products-solutions/modular-connectors/?gclid=EAIaIQobChMIjcipjce_3gIVU8ayCh1jNAiwEAAYASAAEgKrHPD_BwE