
Med det nye DFMC 0,5 printkortstik fra Phoenix Contact kan op til 32 ledere tilsluttes på en samlet højde på blot 10,5 mm. Stikkene med en 2,54 mm deling har en tilslutningstæthed, som er op til 40 % højere end stik med en 3,5 mm deling.
Produktprogrammet er designet til strømme op til 6 A, og spændinger op til 160 V. Takket være det forgyldte kontaktsystem sikres enestående pålidelighed, også ved lav effekt. Stikkene med ledertværsnit op til 0,5 mm2 gør brug af vores brugervenlige push-in tilslutningsteknologi. En af fordelene er de integrerede prøvetilslutninger til test af spænding med 0,64 mm testspidser.
Serien fuldendes af passende grunddele til THR og SMD loddeprocesser. Med denne kombination af høj tilslutningstæthed, bekvem installation og vedligeholdelse sammen med høj pålidelighed er stikkene særligt egnede til mangepolede applikationer inden for måling, kontrol og reguleringsteknologi (MCR) samt I/O systemer, controllere eller dataloggere.
Phoenix Contact
Tlf.: 36 77 44 11

