
I medicoapplikationer er patientkomforten meget vigtig, så reduktion af såvel støj som parasiteffekter er et krav. Ved design af medicoudstyr skal disse to forhold tages i betragtning, så designere må ofte udvikle konvektionskølede produkter, så blæserkøling kun bruges under spidsbelastninger. Det er netop de kvaliteter, som de to nye strømforsyningsserier fra Powerbox, Medline OBM03 og OBP03, er designet til.
Kombinationen af et optimeret layout, der letter naturlig konvektionskøling, og en højeffektiv switchet topologi gør OBM03 og OBP03 egnede til kontinuert brug ved ydelser på op til respektive 100W og 200W uden forceret køling. Hvis ekstra effekt er påkrævet, kan ydelsen øges med tilføjelse af kun et minimalt øget luft-flow, så OBM03 kan give op til 150W ved kun 7,5CFM og OBP03 kan yde 300W ved 10CFM.
OBM03 og OBP03 er designet til medicinske BF-applikationer, og de har derfor et input-til-output isolationsniveau på 4.000VAC, input-til-stel isolation på 1.500VAC og output-til-ground of 1500VAC. Ved 264VAC er lækstrømmen under 275µA for OBM03 og under 220µA for OBP03.
I medicinske miljøer kan parasitisk støj påvirke sensorer i µV-niveauet samt andet følsomt udstyr, hvad der kræver ekstrem fokus på både ledningsbåren og udstrålet støj. OBM03 og OBP03 har et yderst effektivt indbygget filter samt et loop-frit layout, der gør produkterne i stand til at imødekomme EMC IEC60601-1-2 og ITE-kravene foruden EN55011/EN55022 class B for både lednings- og æterbåren støj.
Med en nominel input-spænding mellem 100 og 240VAC, 50/60Hz, er der syv tilgængelige outputspændinger fra 12- til 48VDC til rådighed med en typisk power factor på 0,98 og en driftstemperatur mellem 0 og 70ºC, hvorved denye strømforsyninger passer fint ind i en lang række medicinske applikationer verden over.
Medline OBM03 og OBP03 er udformet som open frame 2” x 4” x 1.29” (50,8mm x 101,6mm x 33 mm) for OBM03, og en lavprofil open frame 3” x 6” x 1,38” (76,2” x 152,4mm x 35,1mm) for OBP03. Ud over open-frame versionerne leveres OBP03 som L-bracket og kapslet med integreret blæser. OBP03 inkluderer også en inhibit-funktion.
Medline 150 OBM03 og Medline 300 OBP03-serierne imødekommer blandt andet sikkerhedsstandarderne UL, ES og CSA 60601-1 og 60950-1 samt de miljøbaserede RoHS-krav.
Powerbox A/S
Tlf. 45 28 06 22 (dir.)

