Smarte hjem og smarte kontorer med intelligente netværk kræver mesh-kontrolsystemer med mange energibesparende knudepunkter, aktuatorer og sensorer, som “altid er tændt”. For at imødekomme disse krav tager RECOM et stort skridt fremad ved at supplere sin energibesparende RAC-serie med nye prisbillige omformere, der er godkendt til husholdningsbrug efter EN60335. Disse og andre kommende omformere i RAC-serien giver en god kvalitet for pengene, som er svær for konkurrenterne at matche.
Serierne RAC01-G (1 watt) og RAC02-G (2 watt) er udviklet specifikt til konstant og effektiv strømforsyning af smarte infrastrukturer i bygninger. De klarer en nominel indgangsspænding, der spænder fra 100 VAC til 240 VAC, og kan derfor bruges i hele verden. 5 VDC- eller 12 VDC-standardudgange er egnet til strømforsyning af relæer og gateways og til at bygge automatiserede knudepunkter. Et typisk tomgangsstrømforbrug på blot 180 mW gør dem særligt energibesparende. De fungerer inden for et temperaturspænd fra -25 °C til +80 °C, er beskyttet mod overspænding og kortslutning – og kan være i en lille pakke på 33,7 x 22,2 x 19,0 mm. Alle moduler er certificeret efter EN60950 og EN62368 og har en garanti på tre år. EN55022-certifikationer i klasse A (RAC-GA) og klasse B (RAC-GB) er opnået uden ekstra komponenter. RACxx-GA-serien er også godkendt til husholdningsbrug efter standarden EN60335. Disse nyudviklede omformere er blot nogle få af mange kommende i denne produktfamilie. Prøver kan fås hos alle autoriserede forhandlere.
RECOM Power GmbH
info@recom-power.com