XP Power lancerer tre nye højtydende serier af SMD DC-DC konvertere til overflademontering på 1, 3 og 6 Watt, med single og dual outputs.
ISB serien giver 1W i outputeffekt, ISC er på 3W, og ISX er en 6W konverter. Med konverternes lille format optager de mindre PCB plads, hvilket giver designere mere plads til at tilføje ekstra funktioner, alternativt at reducere den samlede størrelse af slutproduktet. ISB serien måler således kun 18,9 x 17,2 x 8.7mm, ISC serien måler kun 24,00 x 18,10 x 8,25 mm og ISX serien har en størrelse på 25,4 x 22,0 x 10,2 mm.
DC-DC konverterne henvender sig til print monterede designs i mobile, telekom, bærbare og batteridrevne systemer, der har brug for isolation i små SMD komponenter og kræver reguleret output. Konverterne tilbyder således en høj isolation spænding på 1500VDC.
Med 4: 1 og 2: 1 input spændingsområder er konverterne velegnede til applikationer med input områder fra 5VDC op til 75 VDC, samt både single og dual output versioner. Single output versionerne fås med outputspændinger i området fra 3,3 til 24VDC og dual versionerne med +/- 5, +/- 9, +/- 12, +/- 15 og +/- 24 VDC.
Mulige applikationer til konverterne omfatter automatisering og processtyring, broadcast, telekommunikation, instrumentering, netværk / datakommunikation / computing, mobilkommunikation og specialist udstyr.
XP Power ApS
Tlf.: 43 42 38 33